Forberedelse
Da udgangspunktet kan være vidt forskelligt, er det vigtigt at lave de rigtige indledende øvelser, inden man kaster sig ud i selve arbejdet med at anlægge hestefold. Er der meget ukrudt eller planter der er uønskede af hensyn til hestenes helbred, er det optimalt at sprøjte arealet ned først, så man starter helt fra nul. Typisk vil der dog være en frøpulje i jorden, som man ikke sådan lige får bugt med.
En strategi for, hvordan man slipper af med uønskede planter, både i den indledende anlægsfase, og efterfølgende når græsmarken er anlagt, kan derfor være god idé. Nogle arter kan bekæmpes ved hyppig slåning, nogle ved gødskning og andre kan bekæmpes kemisk. I mindre omfang kan håndlugning af særlige problemarter også være en mulighed. Det gælder f.eks. ved engbrandbæger, der på den måde relativt nemt kan holdes under kontrol på mindre folde.
Ligeledes er det også nu, du skal overveje hvordan arealet skal gødes. Skal der køre staldgødning på, så er det hensigtsmæssigt at gøre det umiddelbart før pløjning. Kuntsgødning kan vente til senere i processen.
Pløjning
En god pløjning er i de fleste tilfælde en forudsætning for et godt resultat. Har der tidligere været græsmark, er det ofte nødvendigt at fræse forud for pløjning. Har der været kornmark eller lignende stubharves der. Meningen med pløjningen er at få det ”affald” der ligger ovenpå jorden ned i jorden, og i samme arbejdsgang at løsne jorden og derved skabe bedre forudsætninger for roduviklingen hos den efterfølgende afgrøde.
Såbedsharvning
Pløjning er dog ikke nok, for efter pløjning er jorden ret ujævn og dermed ikke velegnet til en ensartet såning. Derfor skal man have frembragt en såbed. Dette gøres typisk ved at harve jorden med en egnet harve alt efter jordtype. Det er vigtigt ikke at harve for voldsomt op i jorden, da man risikerer at ødelægge jordstrukturen og at jorden udtørres.
Tromling
For at få det HELT perfekte såbed kan der tromles. Det bevirker at det øverste jordlag pakkes, så det holder bedre på fugten og man kan få god og ensartet jordkontakt med frøene når de sås.
Grundgødskning
Forud for såning kan det være en god idé at grundgøde arealet. Hvilken gødning der anvendes og i hvilket omfang afhænger af jordens tilstand, men typisk anvendes der en NPK-gødning, f.eks. NPK 21-3-10. Anvendes der staldgødning skal det bringes ud før pløjningen, og pløjes ned så hurtigt som muligt efter udbringning, for at næringsstofferne ikke forsvinder ud i det blå. Tilførsel af kalk kan også være nødvendigt. Der er flere forskellige muligheder for at få foretaget jordbundsanalyser, afhængig af hvor nøjagtig en gødningsplan man har behov for. Et billigt gør-det-selv pH-test-sæt, kan dog ofte give en idé om hvilken en retning man skal i.
Såning
Små græsplanter er meget følsomme overfor udtørring, og det er derfor en stor fordel at så i en periode med relativt vådt vejr. Samtidig er det også en forudsætning at jordtemperaturen er oppe på minimum 8-10 grader, for at fremspiringen bliver tilstrækkeligt kraftfuld. Det giver i grove træk to muligheder: såning i april-juni eller såning i august-september.
Forårssåningen udføres typisk i udlæg, hvilket vil sige at man så sin græsmark oven i en nysået kornmark. Når man når til høst, høstes kornet, og der står en næsten færdig græsmark nedenunder. Kornafgrøden kan også høstes inden den er moden og anvendes til wrap eller ensilage.
Sår man i sensommeren efter høst vil man typisk kun så græsset, og vente til året efter med at udnytte det.
Der er ikke noget til hinder for at man sår i renbestand i foråret, men marken kan alligevel ikke anvendes før græsset er godt i gang, så det slæt wrap eller den kornhøst udlægget giver, er så at sige gratis.
Såning af græsfrø kræver nogen nøjagtigthed. Det er små frø, og i blandinger kan frøene have forskellig størrelse og kan ”afblande” i sækkene. Det er derfor vigtigt at sørge for at frøene blandes godt inden såning. Frøene sås i 0-1 cm dybde – altså helt overfladisk. Sås der i udlæg anvendes der ca. 25 kg frø pr hektar. Anvender man ikke udlæg, skal man bruge ca. 35 kg græsfrø pr. hektar.
Benyttelse af græsfolden
Når græsset er etableret er det vigtigt at det får ro til at udvikle et tilstrækkeligt rodnet. Lukker man heste på græsset før det er klar, risikerer man at hestenes færdsel skader græsset. Derudover kan det af hensyn til hestenes helbred også være fornuftigt lige at give det lidt tid. Det nyfremspirede græs er meget næringsholdigt, og kan være usundt for hestene at indtage.
Slæt
For at fremme rodudviklingen og gøre græsmarken tættere, kan det være en god idé at starte med at tage et slæt til wrap eller hø. Efterfølgende kan der igen gives lidt gødning, og når græsset er vokset godt til igen, er folden sædvanligvis robust nok til at kunne holde til færdsel.
Vedligehold af hestefold
Når hestefolden er anlagt kan dens levetid forlænges drastisk med lidt løbende vedligehold. Det kan typisk godt betale sig – dels økonomisk, men også fordi man mange steder ikke har så mange forskellige steder hestefolde kan placeres, og hver gang der skal lægges om, skal man undvære folden i en tid, hvilket kan give pladsudfordringer.
Opdeling af hestefold
Ofte vil græsproduktionen når væksten toppen, være så stor at hestefolden ikke afgræsses tilstrækkeligt. Det kan derfor være en god idé at opdele folden, så hestene har et stort areal til rådighed uden for vækstsæsonen, og det slid der er på arealet spredes mest muligt. I vækstsæsonen indskrænkes arealet, og det område hestene ikke afgræsser kan anvendes til slæt og give lidt wrap eller hø.
Afpudsning/brakpudsning
For at sikre et jævnt og ensartet græstæppe, kan man med fordel pudse afgræssede arealer af med en brakpudser en gang årligt i sensommeren. Udviklingen af græstæppet fremmes, og visse ukrudtsarter bekæmpes effektivt ved slåning.
Harvning/strigling
Typisk vil der opstå ujævnheder i græsfolden – muldvarpeskud, små bunker hestepærer, områder der er trådt op og lignende. Disse kan jævnes med et redskab der hedder en græsmarksharve. Derudover har resten af græsset også godt af en strigletur med græsmarksharven af og til. Det fjerner døde planter og får rusket lidt op i jorden, så græsset har nemmere ved at sprede sig ind i de bare pletter igen.
Eftersåning
Er der store bare pletter, kan der eftersås. I mindre omfang kan det klares ved med håndkraft at sprede græsfrø i de bare pletter og rive jorden let. Reparerer man pletter på denne måde, er det selvfølgelig vigtigt at græsset får tid til at etablere sig igen.
Gødskning
For at sikre en rimelig produktion, kan det være en god idé at gøde folden med jævne mellemrum. Særligt hvis man tager slet på marken og derved fjerner betydelige mængder biomasse, vil det være nodvendigt at tilføre gødning for at bibeholde produktionen på arealet.